Børnesyn Det at være barn har en værdi i sig selv, og i børnelivet skal der være plads, tid og ro til at være barn. Udgangspunktet er, at alle børn trives og udvikler sig, når de har passende udfordringer, oplever mening og anerkendelse og social samhørighed i forpligtende, rummelige og givende fællesskaber. I Tinghøj er vores udgangspunkt ALTID Det nye børnesyn:

Det nye børnesyn bygger på lederskab, ligeværdighed og tillid til børn, og derudover har det fokus på en tryg og sund tilknytning. Hvis børn opfører sig “dårligt”, er det de voksnes ansvar at forsøge at finde ud af, hvad barnet prøver at kommunikere. Børn er kompetente og gør det allerbedste, de kan, med de forudsætninger som de nu har.
Børn ønsker at samarbejde, og hvis barnet opfører sig “dårligt” er det også, fordi det HAR det dårligt. Mere skældud, regler eller straf løser ikke problemerne, men opfordrer bare barnet til at undertrykke sine problemer. De voksne har et tydeligt lederskab, og de voksne bestemmer, men relationen er ligeværdig. Det er okay at være uenige. Men vi sætter vores grænser personligt, så barnet ikke føler sig forkert eller hånet, fordi det har overtrådt en grænse – i stedet skal barnet opleve at blive klogere. Forholdet mellem de voksne og børnene er bygget på gensidig respekt, autenticitet, nysgerrighed og tillid. Fokus er på barnets indre væsen frem for resultater og ydre omstændigheder. Børn lærer empati, når vi viser dem empati. Og børn lærer at respektere andres grænser, når deres egne grænser også bliver respekteret. De lærer hverken empati eller respekt ved at få mere skældud eller straf. Hvordan kommer det grundlæggende børnesyn til udtryk hos os?
I Dagtilbuddet Tinghøj møder vi børnene i øjenhøjde. Vi møder børnene med anerkendelse og med viden om, at børnene er individuelle og unikke. Vi møder dem i nærmeste udviklingszone (NUZO) og tilpasser udfordringer hertil. Vi arbejder med en struktur, hvor alle børn har en følelse af at høre til, hvor barnets zone for nærmeste udvikling afdækkes. Alle børn skal føle sig som en del af en gruppe og mærke sig ønsket. De voksne omkring børnene guider, deltager i leg og er rollemodeller for barnet.

Vi understøtter, at alle børn er en del af et socialt fællesskab og deltager i gode legerelationer. Dette gøres bl.a. ved at vi har sluppet legen fri. Alle medarbejdere i Dagtilbud Tinghøj forstår og ser vigtigheden i, at alle børn føler sig holdt af gennem en professionel omsorgsfuld voksenrelation, hvor det vigtigste for barnet er at have en nær relations lege venskab i sin allerbedste ven. I Tinghøj arbejder vi bevidst med bedsteven relationerne. Vores børnesyn gør at vi altid har en kærlig, imødekommende, anerkendende dialog til barnet også i konfliktsituationer. Dette lykkedes ved at vi bevarer roen og taler ud fra hvad vi har brug for i barnets deltagelse f.eks. ”Jeg har brug for at du bliver her og du fortæller mig hvad du har brug for” barnet kan blive ked af det og give modstand, her taler den voksne roligt og holder et let tag i barnet og siger; ”jeg kan se du bliver lidt vred, det er okay, jeg lægger min hånd på dit ben, for jeg har brug for at du bliver her hos mig så vi kan tale”. Barnet kan vise sin vrede og blive meget ked af det og eventuelt skrige, men den voksne bevarer roen og taler med ro. Vores erfaring er at dette hjælper barnet til at finde roen og fortælle hvad barnet har brug for. Det kan være barnet har oplevet en konflikt med et andet barn, eller barnet ikke har lyst til at komme med ud osv. men gennem forståelse og anerkendelse, formår barnet at finde roen og forklare sine behov og derfra kan barnet og den voksne komme vider. For os i Tinghøj har børnesynet en stor vigtighed i vores daglige arbejde – vi som medarbejder arbejder konstant med selvudvikling og principperne omk. Mentalisering, da det er den voksnes ansvar, hvordan en relation udvikler sig og hvilke konflikter den indeholder, det er aldrig barnet der skal ændre sin adfærd, det er den voksne der skal finde vejen til den gode løsning for barnet og derved håndtere konflikten. Vi ved at barnet gør det bedste barnet kan i øjeblikket, hvilket altid er vores udgangspunkt <3